Bogen er bygget op som en slags dagbog med datoer og \u00e5rstal for ligesom at s\u00e6tte scenen. Det fungerer egentlig ok, men jeg havde foretrukket, hvis den havde v\u00e6ret kronologisk opbygget, da det blev lidt sv\u00e6rt at navigere i at springe frem og tilbage i tid hele tiden. Jeg var dog is\u00e6r vild med kapitlerne om Diez\u2019 ungdoms\u00e5r, hvor hun b\u00e5de beskriver sin kamp med spiseforstyrrelse og det med konstant at pr\u00f8ve at passe ind i de f\u00e6llesskaber hun dr\u00f8mmer s\u00e5 meget om. Hun beskriver ogs\u00e5 i brudstykker et turbulent og usundt forhold til sin far, som nok l\u00e6gger til bund for mange usunde relationer hun ellers danner med m\u00e6nd efterf\u00f8lgende. Hun higer konstant efter anerkendelse.<\/p>\n\n\n\n
Kapitlerne om hendes brud med Adam gjorde ogs\u00e5 indtryk. Det er nemt at relatere til, at man er s\u00e5 forelsket i et andet menneske, at man er villig til at give afkald p\u00e5 sig selv bare for at beholde personen i sit liv. Og Diez skriver og beskriver det godt. Jeg synes i bund og grund, at bogen er velskrevet, dog til tider til den lige lovligt teatralske og ukonkrete side, men hun er en god skribent. <\/p>\n\n\n\n
Hun er enormt opm\u00e6rksom p\u00e5 at n\u00e6vne de \u201crigtige\u201d personer, den \u201crigtige\u201d kultur, og den \u201crigtige\u201d kunst, hvilket bliver lidt selvsmagende, men det stemmer godt overens med hendes higen efter at passe ind i kultureliten og de \u201crigtige\u201d kredse allerede fra en ung alder.<\/p>\n\n\n\n
Bogens eksistensberettigelse m\u00e5 jo siges at v\u00e6re plagiatsagen og den behandles p\u00e5 rundt regnet ni sider. Det, synes jeg, er for let sluppet. Jeg fornemmer ikke, at Diez har reflekteret s\u00e6rlig meget over, hvorfor hun gjorde, som hun gjorde, og hun virker ikke s\u00e6rlig ked af det over at have stj\u00e5let og l\u00f8jet, mere ked af at v\u00e6re blevet opdaget og ked af de konsekvenser, det har haft for hende.<\/p>\n\n\n\n
Som sagt synes jeg egentlig, at bogen er velskreven og den giver mig nuancer til Diez som person, som jeg ikke har haft med, n\u00e5r jeg har d\u00f8mt hende uden overhovedet at kende hende. Bogen fortjener tre stempler \ud83c\udf00\ud83c\udf00\ud83c\udf00, men dens opbygning, pr\u00e6mis og form\u00e5l er lidt i \u00f8st og vest. Hvis Diez havde taget lidt mere tid med selvransagelse, s\u00e5 kunne bogen have haft en anden, mere trov\u00e6rdig, tyngde, men hele projektet virker desv\u00e6rre ret forhastet. Kh Jul \u2728<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n Bogen er bygget op som en slags dagbog med datoer og \u00e5rstal for ligesom at s\u00e6tte scenen. Det fungerer egentlig ok, men jeg havde foretrukket, hvis den havde v\u00e6ret kronologisk opbygget, da det blev lidt sv\u00e6rt at navigere i at springe frem og tilbage i tid hele tiden. Jeg var dog is\u00e6r vild med kapitlerne … <\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/xn--detblstempel-xcb.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/07\/Skaermbillede-2025-07-25-kl.-19.45.37-1024x714.png\")
<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"