Reminders of him – Colleen Hoover 

Min kærestes farmor lærte mig et nyt begreb; sød suppe… og dét er meget dækkende for den her bog, fordi jaaaa den er sukkersød 🍭🍭 Men, når den præmis er accepteret, og vi spiller på kærlighedsbogens hjemmebane, hvor de bliver smaskforelsket ved første øjekast og mener hinanden er så smukke, at de skulle udstilles på museum, så var det en stor fornøjelse at læse bogen. Og jeg skal ikke være bleg for at indrømme, at jeg elsker lidt sød suppe🙊 

Bogen fik testet mit moralske kompas og jeg havde sympati for alle involveret i ‘situationen’. Jeg synes bogen var spændende hele vejen igennem. Og kapitlerne var opdelt mellem de to hovedpersoner – det elsker jeg jo. Alt det der med perspektiv ☯️

Vi møder Kenna, Ledger, Diem, Grace og Patrick. Mens vi hører historier om Scotty. Kenna har siddet fem år i fængsel og vil finde den datter, som hun aldrig har fået lov at møde ❤️‍🩹 Jeg stempler ud med fire stempler 🌀🌀🌀🌀. Den var en fornøjelse at læse, jeg glædede mig hver dag til at læse videre og den fik min læselyst tilbage. 
Knus Fie 🌻

Se lige den smukke perle, som jeg fandt i bogen 🦋🦋😭

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *