Jeg har så længe jeg husker, været stor fan af Louliving. Og føler på en eller anden skør måde nærmest, at jeg kender hende. Kan huske, da hun fik hue på, flyttede hjemmefra og da hun stiftede sin virksomhed IGEN. Det lyder creepy, – enig – men det er altså ‘bare’ fordi, jeg har set alle Louises videoer med stor fascination. Fordi hun altid formidler personligt, underholdende og værdifuldt. Det gælder også den her bog!
Bogen handler (sjovt nok) om iværksætteri og om Louises rejse med iværksætteri. Fra Youtube værelset til store produktioner. Jeg blev klogere på genkøb, forskellige forretningsstrategier og hvor vigtigt det er, at passe på sig selv – mens man passer på sin virksomhed. Ikke kun fortæller bogen om, hvordan Louise gjorde, men den hjælper også en igang med egen iværksætterrejse! Der er forskellige spørgsmål og “øvelser”, der inspirerer og hjælper en på vej. Det elskede jeg. Jeg glæder mig til at udfylde dem. Måske for det Blå Stempel?? Måske for noget andet??🫢🫢
Bogen er nok ikke for alle, men for de, som er interesseret i iværksætteri og Louises historie er den perfekt. Ville ønske jeg havde læst om den slags iværksætteri, da jeg havde entreprenørskab i skolen. Louise er naturligvis ikke ‘forfatter’ i traditionel fortstand, men den er i et sprog så, jeg nærmest kunne høre hende sige ordene. Og det er jo fedt for en Lou Fan ✨
Jeg synes den er svær, at give stempler – jeg har valgt at stemple den til målgruppen. Fordi den inspirerede mig, gav mig lyst til at starte mit eget og modet til at skille mig ud ved at huske mig på, at andres holdninger om en er ligegyldige får den 4/5 stempler 🌀🌀🌀🌀🌀. Synes alle, der har en lille drøm om iværksætteri skal læse den.
Kh Fie 🌻


