Den første “længere” bog, jeg læser af Annie. Jeg har blandt andet læst ‘Simpel lidenskab’ som jeg var helt vild med! I ‘Fortabe sig’ fortæller Ernaux om samme affære som i Simpel Lidenskab, men hvor den var en intens, komprimeret fortælling på lige omkring 100 sider, er Fortabe sig skrevet i dagbogsformat og fortælles i det cirka halvandet år, affæren stod på.
Der er ingen tvivl om, at Annie virkelig kan skrive. Hun skriver så fandens smukt og hvis man har prøvet at være ulykkeligt forelsket, vil man 100% kunne genkende en del af de følelser og tanker, hun beskriver. At vente på en besked der aldrig kommer, at dagene mellem man ses bliver ligegyldige, at gå fra at miste alt håb til at være fuld af forhåbninger og kærlighed. Mine heartbroken girlies know 💔💔
Det er virkelig svært for mig at give stempler. Både fordi det er en uredigeret dagbog, så affæren beskrives præcis som hun oplevede den, og det kan man jo ikke mene, at hun har oplevet på en “forkert” eller “for kedelig” måde. Men for selv en snegl som mig, er der virkelig ikke noget fremdrift i bogen. Deres affære kører i ring og står i stampe og derfor hører man om Annies fortvivlelse og ulykkelighed på repeat. Derudover er der lidt for mange flygtige drømmebeskrivelser til min smag, men selv når Annie skriver om kedelige drømme, skriver hun bedre end de fleste.
Jeg lander nok på fire 🌀🌀🌀🌀 stempler, men det er udelukkende pga de mange drømme om at køre i offentlig transport – det er meget underligt og jeg må bare sige, at jeg altid synes, det er ekstremt kedeligt at høre om folks drømme. Hvis man er into det, så er den her bog lige sagen!
Ikke desto mindre er kærlighedshistorien reel og relatérbar og stor. Virkelig stor!
Kåhå Jul ✨
