Da min veninde anbefalede mig denne bog, sagde hun, ‘den er feministisk og mørk, lidt som hvis Lana Del Rey skrev romaner’ og det beskriver egentlig meget godt bogens vibe, som ellers er svær at beskrive, uden at spoile noget af handlingen.
Jeg havde lidt svært ved at blive rigtig fanget på de første 80-100 sider, for der er virkelig meget mørke og ikke særlig meget håb i denne bog. Især som kvinde blev jeg mere og mere modløs, des mere jeg læste. Men da jeg først havde accepteret mørket, kunne jeg slet ikke slippe den igen!
Bogen handler slet ikke om feminisme, men feminisme er underliggende og gennemsyrende gennem hele fortællingen, og det gav mig virkelig mange aha-oplevelser og øv-øjenåbnere undervejs, men på den vilde måde, hvor det også gik op for mig, at vi kvinder fandeme finder os i meget og trækker mange korte strå, bare fordi vi er kvinder.
Som sagt er det svært at skrive noget om bogens handling uden at spoile, men kort sagt handler den om Joan, der prøver at optrevle sin egen historie og finde en mening med sig selv.
Jeg ligger på mellem 4 og 5 stempler. 5 fordi bogen har siddet i mig lige siden, jeg blev færdig med den og jeg tror, den kommer til det længe endnu, men jeg lander nok på 4 stempler 🌀🌀🌀🌀 fordi den var “så mange sider” om at fange an.
Kh Jul ✨
