Det her var en skræmmende bog. Ikke på gyser-måden, men på “real life reality hits you kinda”- måden.
I bogen følger man en brun kvinde, der arbejder i finanssektoren i London og som har en kæreste, der er monsterrig og kommer fra gamle penge. En stor fest hos kærestens forældre danner rammen om det meste af bogen, men med små anekdoter, strøtanker og andre hændelser blandet indimellem. Alt sammen danner de en samling af fortællinger fra en brun, nyrig, ung kvindes perspektiv.
Det er f.eks kompleksiteten i at sidde med en formueforvalter, der så kalder hende en “kvik pige”. Eller at blive forfremmet på sit job, for så kun at få at vide, af en af de hvide mænd, der ikke blev forfremmet, at det jo kun kan være fordi, hun er brun og at det iøvrigt må være meget lettere for hende at begå sig i verden på grund af det.
Gennem bogen blev jeg hele tiden ramt af alle mine egne blinde vinkler, for der er meget, jeg som hvid, vestlig kvinde ikke kan relatere til, men jeg tror heller ikke, at formålet med ‘Samling’ er at få læseren til at relatere, jeg tror, det er at få dem til at forstå, at lytte og at tænke. ❤️🩹
Jeg var virkelig meget begejstret for bogen og ville gerne have, at den var længere, men den var lidt skørt sat op efter min mening og jeg lander derfor på fire stempler 🌀🌀🌀🌀. De mange hop mellem små anekdoter og længere begivenheder gør, at jeg til tider blev revet væk fra den fortælling jeg lige var begyndt at være nysgerrig på og derfor nåede jeg ikke altid helt at omstille mig fra fortælling til fortælling, men med det sagt var den virkelig et læs værd og jeg kunne sagtens finde på at læse den igen!
Kh Jul ✨
