Pow Pow Pow er fuld af power. Og sikke en mavepuster. Christina Hagens pistoldigte dykker ned i den grove, mørke og absurde side af tilværelsen. Man ved ikke om man skal grine eller græde.
Hagen er ‘in your face’ med en nådesløs virkelighed. Mange af digtene starter med ‘hvad kalder man’. F.eks hvad kalder man egentlig en kvinde, der helst vil ligge på bunden af et badekar? Hvad kalder man en mand med et ben, der hænger sig selv? Hagen kalder dem molboer.
Hagens skrivestil er ikke noget, jeg har læst før. Jeg var meget begejstret for tredje del af digtsamlingen (især ‘Avls pistol’), hvor tegnsætningen er skæv og vendt på hovedet. Det var en fed og anderledes måde at læse et digt på.
Tilværelsen som Molbo er barsk og ikke for sarte sjæle. Christina Hagen skriver fantastisk og
Pow Pow Pow fortjener uden tvivl 5 stempler 🌀🌀🌀🌀🌀.
Kh Kami 🪩
