2-i-1 digtsamling med Ditlevsens debut i førstehalvdel og hendes gennembrud (i hvert fald sådan prisuddeling mæssigt) i anden halvdel.
Har fået lidt følelser for 🩷TOVE🩷. Kan enormt godt lide hende som person, efter jeg kom ind under huden på hende i hendes Københavnertriologi. (Ps drik hver gang jeg nævner den her på kanalen??). Dermed også sagt, at jeg er vild med de fine formuleringer, store følelser og sårbare sandheder, der definerer Ditlevsens forfatterskab for mig.
Med det sagt, så har jeg det personligt bare svært med digte. Min egen fejl, at jeg tyer til dem gang på gang – I KNOW. Men vil så gerne være typen, der forstår digte. Og ja ja jeg forstår måske 60%, men mange sider skal jeg læse igen for at være heeeelt med på, hvad vi egentlig skal føle her. Så får lidt dansk gym vibes, hvor jeg skal sidde og søge en større mening med de fire rim jeg lige har slugt. Det ødelægger lidt oplevelsen for mig. Jeg mangler at få skabt en historie og billeder i mit visuelle hovede.
Men jeg ender alligevel på 3 stempler, fordi nogle af de rim går rent i 🌀🌀🌀 Også tager jeg også og sender dem til mine skønne veninder og siger “dis you” til noget Tove skrev før 1939. Dèt er da helt vildt smukt.
Apropos smuk – wauw en forside. Tak @forlagetgyldendal Knus Fie, der måske lige skal se sig selv i spejlet og stoppe med at købe digtsamlinger 🤟🏽
