The Trial – Franz Kafka

En morgen vågner K. og er anklaget for at begå en forbrydelse. Han er uskyldig, mener han selv, og ved ikke hvilke anklager han står overfor. Faktisk er der ingen der ved det.

K. er fanget i et stort spindelvæv af bureaukrati og hierarki. Der er ingen svar at hente nogen steder, ingen advokater der kan hjælpe og ingen mulighed for at bevise sin uskyld. Jo mere K. forsøger at forstå hvad der foregår, jo mindre giver det hele mening. Det er meget frustrerende. 

The Trial er en fortælling om et system, der kun får magt og betydning, fordi vi tillader det. Vi overgiver os blindt til dets lov og orden, som intet har med retfærdighed at gøre. Vi accepterer, at det er sådan det er. Samtidig er det også en fortælling om at blive underlagt folkets dom. Alle har holdninger og meninger uden at kende det fulde indhold af situationen. Rygter spredes og det vil forevigt blive brugt imod dig, om du er skyldig eller ej. 

Selvom The Trial er skrevet i 1914 (udgivet 1925) har det skræmmende mange ligheder med vores verden i dag. Det er en allegori af en absurd virkelighed. Det er den mest frusterende bog jeg har læst og det tog måske noget af den gode læseoplevelse. Det var spændende og en øjenåbner, men jeg brugte mest af tiden på at rive mig selv i håret af irritation. Jeg giver tre stempler herfra 🌀🌀🌀.

Kh Kami 🪩

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *