Aldrig læst en digtsamling som denne før. Jeg tror måske, det er, hvad man kalder en blandingsgenre? 🔐 Smerte-hjerte er en digtsamling, der handler om at være en del af psykiatrien. Den er skrevet af Anna, der er forfatter, og hendes psykiater, Birgit, hun møder, da hun er indlagt. Anna og Birgit opfinder et rum, hvor de kan kommunikere. Gennem Birgits, altså psykiaterens, kontinuitetsnotat, skriver de til hinanden, og finder et rum, der ikke er så sort/hvidt, så firkantet, og så hårdt, som det kan være i psykiatrien. ❤️🩹 Et rum, med flere nuancer. Og hvor de åbner op for et rum, og en måde, man kan være i det forhold, der hedder patient/læge samt anskuelsen af forståelsen af rask/syg.
Jeg synes, det var en enormt spændende digtsamling. Formatet var så anderledes og dragende. Med en baggrund i psykiatrien, synes jeg selv, det var spændende, hvordan relationen kunne anskues.
Jeg synes den var enormt smuk, rørende, men også enormt smertefuld. Jeg tror, måske, at bogen kan være en ny, og anderledes indgangsvinkel til psykiatrien? 🌜
Men jeg tror samtidig, virkelig heller ikke, at det er en bog for alle. Nok på flere parametre. På indholdet, alvoren, forståelsen. Og måske formatet? Jeg har været lidt i tvivl, hvor jeg skulle lande af stempler. Jeg har været i tvivl, om hvad jeg samtidig helt synes om måden psykiateren indgår i Annas fortælling. Især, når man er syg. Er (magt)forholdet okay? Jeg husker, hvordan jeg nærmest så en af mine behandlere som en gud for mig. Og det reddede mig, da hun bad mig om at begynde at skrive. Jeg ville have endnu mere af hende. Måske havde jeg selv taget den længere, hvis ikke jeg var blevet afsluttet. Jeg er ikke “rask”, men jeg er mere til stede. Og i dag ville jeg kunne se, at havde jeg gjort det, så var det skævt. Jeg er nok lidt i vildrede. ❤️🩹 Men jeg synes det er en enormt vigtig bog, der giver en unik indsigt i psykiatrien, og så endda med et helt specielt format, jeg rigtig godt kunne lide.
Derfor 4 ud af 5 🌀🌀🌀🌀 Kh Manda <3
