Anmeldereksemplar |
Jeg har været så heldig at få æren af at anmelde Det blå stempels allerførste anmeldereksemplar 🥹🥹
Og sikke en roman at lægge ud med!
‘Sådan cirka for evigt’ er en hjerteskærende slægtsroman, som foregår i et lille øsamfund, hvor alle kender alle. Persongalleriet er altså forholdsvist stort og alle er forbundet på en helt ‘love actually’ kinda Way.
De korte kapitler skifter hovedperson og dermed også perspektiv og tid – vi skifter mellem nutid og datid, og barndom, ungdom, voksenliv, og øens vilde landskab danner på malerisk vis også rammen for personernes store følelsesliv og tragiske skæbner.
Selma og hendes farmor, Åsa, må siges at være de bærende karakterer og selvom deres liv og rejser er forskudt med 50 år, bliver det tydeligt, at slægters mønstre og problematikker kan være lige så gældende og aktuelle uanset hvilken generation, man er opvokset i. Deres historier om mændene de elsker, Marlon, Alfred og Yngve, er på hver sin vis tragiske og smukke. Kærlighed beskrives som så voldsom en urkraft, at jeg blev fuldstændig suget ind i deres følelsesliv og flere gange sad med tårer i øjnene og måtte have en pause.
Jeg kommer selv fra et meget lille landsbysamfund, hvor alle kender alle, og jeg har selv haft en Marlon i mit liv, som var definerende for min vej. Det var på én og samme tid hjerteskærende og lettende at læse om karakterer, jeg så nemt kunne genkende, og følelser jeg selv har været igennem. Følelser man tror, man står helt alene med, men som mange nok kan spejle sig i, i en eller anden grad.
Jeg har lyst til at sige tak til @siff.cecilie.mossin for at få mig til at konfrontere følelser, jeg har undertrykt og for at få mig til at indse, at de følelser er berettiget. Kærlighed kan nogen gange føles som en fjollet ting at ønske, men “Størst af alt er kærligheden, denne kraft, som kan få verden til at dirre af skønhed i det stille morgenlys, men som lige så nemt kan starte krige og lægge livet øde.” som Selma siger.
Fem blå stempler herfra 🌀🌀🌀🌀🌀!
