Isabel og Dan bor med deres to børn på fem og ti år, i en lejlighed i Brooklyn, NYC. Ægteskabet er blevet et bofællesskab, hvor hverdagen kører på autopilot og begge slås de med bristede drømme. Robbie, Isalbels homoseksuelle bror bor i lejligheden ovenover dem og er en integreret del af familien, limen der får det hele til at hænge sammen. Han er fredsmægler, hyggeonkel og humørspreder. Han trives som tredjehjulet i ægteskabet men er blevet bedt om at flytte, da de to børn, der har boet på samme værelse, skal bruge pladsen til ekstra børneværelse. Den forestårede flytning skaber tvivl og panik hos alle. Isabel og Robbie udlever deres drømme igennem Wolff, som er deres fælles opdigtede profil på Instagram med 8.000 følgere. Dagligt digter de og poster om Wolffs fantastiske liv.
Corona pandemien rammer verdenen og historien tager en drejning. Historier om hverdagslivet for midaldrende familier i Brooklyn trækker referencer til Paul Auster og Siri Hustved, som på en gang både er banale men også vedkommende.
To ting skal fremhæves. Det ene, er følelsen der sidder i en, når et ægteskab glider ind i den fase, hvor bruddet er uundgåeligt men begge parter har ikke anerkendt det endnu. Det andet er tidsånden, hvor drømme leves gennem andres succesrige liv på sociale medier, i dette tilfælde den opdigtede Instagramprofil, hvor man selv kan digte om det liv man gerne vil leve, men ikke får gjort, og Wolffs følgerene helt automatisk liker, selvom de enkelte posts ikke hænger sammen.
Bogen har mange gode elementer men formår ikke rigtig at brænde igennem, og derfor ender jeg på tre stempler 🌀🌀🌀. Mads
