Rooneys nyeste bog – og perlen i Det Blå Stempels allerførste bogklub 🐚 derfor er det her også en fælles anmeldelse med tanker fra hele bogklubben.
Vi var enige om det meste, men (heldigvis) var vi undervejs uenige om, hvad vi syntes om karaktererne. Det gjorde det en del sjovere at snakke om dem 🙈 Og der var en hel del at tage fat om. Der er fem karakterer vi følger, men brødrene Peter og Ivan er centrale. Men også Sylvia, Naomi og Margret er en stor del af fortællingen. Karaktererne er komplekse, ingen er kun gode, ingen er kun dårlige. Gennem bogklubben fik vi virkelig åbnet karakteren op, så vi så de mange forskellige nuancer karaktererne repræsenterer. Når det gælder sorg, skilsmisse, sex, parforhold og venskab. Det var nok det jeg (Fie) syntes var mest magisk ved bogen, men især ved bogklubben. Er i tvivl om jeg var kommet frem til alt det bare mig.
På den mindre gode side er en del af kapitlerne i sneglefart 🐌 Handlingen er tynd. Vi er derimod rigtig meget oppe i hovedet på karakteren. En Rooney classic. Enten er man til det, ellers er man ikke. Der er intet plot, men vi følger Peter og Ivan lige efter de har mistet deres far. Vi bliver en del af de tanker og følelser sorg kan medbringe, forelskelse kan give, ulykkelig kærlighed, aldersforskel i romantiske relationer, toxic familierelationer, og hvad der ellers kommer deres vej. Vi stempler ud med fire stempler, 🌀🌀🌀🌀, da karakteren var interessante hele vejen, men der kunne godt have været mere smæk på den faktiske handling. Og så var vi allermest uenige om hvad vi syntes om slutningen…. men det vil vi ikke afsløre for meget om. Knus Blå bogklubben 🫂
