Anmeldereksemplar |
Et modigt valg af en titel, som jo sætter barren for, hvad vi forventer riiiimelig højt. Verdens vigtigste bog synes jeg ikke, den er efter at have læst den, men mere om det nedenfor.
Bogen er delt op i kapitler, der hver især dykker ned i et emne inden for kristendommens historie og trækker paralleller til vores tid. Mit yndlingskapitel er kapitel 6, som stiller spørgsmålet: “Hvad er tro?”. I vores samfund har vi en ide om tro som noget meget religiøst, der tilhører forskellige trossamfund og er forbundet med religiøse ritualer, men tro er også alt det, der får os op om morgenen. Alt det, vi hver især tror på for at skabe mening i vores liv. ❤️
Hvis du er en smule interreseret i at forstå din egen livsanskuelse eller tro, også selvom du ikke umiddelbart anser dig selv for værende religiøs, eller hvis du blot er interreseret i at forstå, hvor vores samfund kommer fra, så har bogen min klare anbefaling. Men der ér meget religionshistorie også, og det kan godt trække ud, især hvis man ikke finder det interessant. Personligt fik jeg meget ud af bogen, der gav mig en dybere forståelse for, at jeg ikke kan tro forkert, fordi tro er personlig og individuel, og den realisering bundfaldt sig hos mig.
Selvom jeg ikke mener, at bogen er verdens vigtigste, så synes jeg, den er vigtig, og jeg ender på 4 stempler 🌀🌀🌀🌀 men med en lille sidenote om, at du skal være forberedt på en del religionshistorie også.
Kh S 🪐


