All Fours – Miranda July

I All Fours tager vores hovedkarakter på Road trip. Hun planlægger nøje den lange køretur fra LA til New York, hvad hun skal lave de forskellige dage, hvad hun skal høre og gøre på vejen og hun glæder sig meget til turen.

Hun kommer bare aldrig særlig langt. Hun når kun en times kørsel væk fra sit hjem, før hun kører af motorvejen og tjekker ind på et lille motel. 

I løbet af de næste uger begynder hun en personlig rejse, som, uden hun ved det, bunder i overgangsalder. 

Jeg har hørt meget om denne bog, og alle anmeldelser lyder noget a la “årets mest sexede bog” og “liderligheden driver ned ad siderne” (ja, jeg havde håbet på noget juicy 💦), men det vil jeg sgu ikke sige, at den leverer på. 

Til gengæld kan den alt muligt andet! July skriver virkelig godt, og sproget og hovedkarakterens måde at være nysgerrig på fik mig virkelig til at reflektere over kvindelighed og seksualitet. 

Alt i alt var det desværre en lidt undervældende bog for mig (lige nu), men hvis jeg havde været 15-20 år ældre, ville jeg sikkert have elsket den! For nu ender jeg dog på tre gode stempler 🌀🌀🌀, og så læser jeg den igen når jeg bliver 45 og skriver en ny anmeldelse 😌 

Kh Jul ✨

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *