Septologien er en samling a syv noveller, der alle følger Asle. Asle er kunstmaler, enke, katolik og omgås kun med få personer; sin nabo, Åsleik, gallerist, Beyer og ven, også kaldet Asle.
Asle lever et stille liv lidt uden for Bergen. Han er livs træt, dagene flyder sammen og han bruger mest af tiden på at kigge ud på fjorden fra sit vindue og tænke tilbage på sin barndom, ungdom, hans forhold til Gud, kunstens betydning og ikke mindst de store spørgmål i livet om døden, kærlighed og tro.
Og ja, mere sker der næsten ikke.
Septologien er 800 sider fyldt med lange tankesteømme, minder of gentagelser. Der sker meget lidt og samtidig overraskende meget. Der er ikke sat et eneste punktum, forskellige personer har samme navn og ligner ofte hinanden, og så springer man spontant frem og tilbage i tid. Jeg må indrømme, at de første 100 sider var svære, mest fordi jeg skulle vænne mig til en helt anderledes struktur og skrivestil. Jeg tænkte, at det nok ikke var noget for mig. Da jeg nævnte det for min far, svarede han;
“Det bliver ikke bedre, men du må ikke give op. Den vrider en hjernecelle eller to, men det er det hele værd. Når du har læst den færdig, vil du med det samme læse den igen og når du så læser den igen, vil du opleve den på en helt ny måde.”
Jeg tænkte, at far nok har ret.
Septologien vil derfor ikke være for alle, nok fordi der sker for lidt. Dog synes jeg, at det er gør bogen so fantastisk, er at den er så værdifuld og næsten hypnotisk at læse, uden at plottet nødvendigvis er spektakulært. Dog synes jeg at Fosse udforsker et interessant og tankevækkende emne, om hvordan to personer med samme navn og udseende kan leve to helt forskellige liv og hvilke omstændigheder der gør, at vi lige præcis lever det liv vi gør. Tempoet og skrivemåden er helt unik, og det blev jeg meget fascineret af (når jeg først var kommet ind i rytmen😆).
Septologien vandt en Nobelpris i 2023 og det kan jeg sagtens forstå. Jeg giver fem stempler herfra 🌀🌀🌀🌀🌀.
Kh Kami 🪩
