William Stoner vokser op på en farm i Missouri i slutningen af 1900-tallet. Familien er fattig, men Stoner’s far opfordrer ham alligevel til at søge ind på universitetet. Det er egentlig meningen, at han skal lære om landbrug og vende hjem, men Stoner bliver forelsket i litteraturen, får en PhD og bliver i stedet professor på det samme universitet.
Og her bliver han resten af sit liv.
Det er på mange måder et ordinært liv. Han nyder små glæder hist og her, men det er ikke mange.
Livet kaster en del op og nedture hans vej, både i hans ægteskab, venskaber, professionelle liv og i forholdet til hans datter og forældre. Stoner accepterer tilværelsen, uanset hvor uretfærdigt og ødelæggende den kan være. Han kæmper sjældent imod, siger sjældent fra, gør sjældent andet end hvad der forventes af ham. I stedet bliver han, hvor han er. Tager ingen chancer. Nøjes. Lider i stilhed.
Så på hans dødsleje spørger han sig selv: “What did you expect?”
Stoner er et produkt af alle de valg han har taget, men også alle de valg han ikke fik taget. Han kunne have gjort så mange ting anderledes, men besluttede ikke at gøre det. Enten af frygt eller fordi han ikke vidste, hvordan han skulle bære det an. Det er ikke fortrydelse han sidder tilbage med, men blot en anerkendelse af, at han var den han var og levede det liv han gjorde.
Jeg må indrømme, at jeg fik en klump i halsen hen mod slutningen. Den knuste mit hjerte en smule. Jeg ville sådan ønske, at Stoner havde turde tage den skæve og usikre vej nogle gange. At han havde valgt kærlighed og sig selv, og ikke først indså det, da det var for sent.
Absolut hjerteskærende, men også utrolig smuk. Stoner for 5 stempler herfra 🌀🌀🌀🌀🌀.
Kh Kami🪩
