En virkelig fin, lille bog om, hvad det vil sige at føle sig hjemme, hvad det betyder at have et hjem og et tilhørsforhold.
Teksterne er svære at placere genremæssigt, men de er korte og handler alle på en måde om dét at høre til. Moussa skriver godt, men til tider også lidt for nøgternt til min smag, jeg mangler flere følelser og mere kontroltab. Og så er jeg (igen) pinligt bevidst om mine egne blinde vinkler. Der er helt sikkert en masse følelser i bogen, jeg slet ikke kan genkende eller som jeg måske endda overser, simpelthen fordi jeg hverken er brun eller queer.
Teksterne satte ikke så meget i gang hos mig, men jeg kunne tydeligt mærke, at de har betydet meget for Moussa at få skrevet ned. Selvom bogen er lille, vejer den tungt af fortvivlelse, skam og opgør. For mig var teksterne om forholdet til en far, der ikke var til stede, de mest rørende.
Jeg ender på tre 🌀🌀🌀 stempler, men vil helt sikkert anbefale den til alle – det er ikke en bog, man bliver ked af at have læst.
Kh Jul ✨
