Jeg har læst “Ungdom” af Tove Ditlevsen. En sand fornøjelse. Min veninde introducerede mig til bogen ved at læse sit y citat op fra bogen. Et citat, som nu også er et af mine yndlings.
“Der noget smerteligt og skrøbeligt ved at være en ung pige, der arbejder for sit brød. Man kan slet ikke se noget lys forude på den vej. Og jeg vil så gerne eje min tid i stedet for altid at sælge den.“
Udover at indeholde smukke sætninger, som stadig er rørende den dag i dag (efter udgivelse i 1967). Så er bogen en tidskapsel direkte ned i ungdommen lige inden begyndelsen af anden verdenskrig. Hvor man indser, at nogle ungdomsproblemer nærmest er universelle. Selvom det hurtigt kan konkluderes, at Tove og jeg er vokset op i vidt forskellige rammer (hendes førte husleje var f.eks 40kr og hendes mors største ønske var, at Tove skulle giftes), så er mange af de problematikker hun beskriver nogen, som jeg også selv har følt. F.eks at ville eje sin egen tid eller hele tiden at skulle leve op til at være noget bestemt for nogen.
Ungdommen er jo relativt begreb, som er svært at definere med aldersgrænser. Men jeg forstillede mig alligevel hele tiden 16-18-årige Fie gennem bogen (fordi Tove er 16-18), men til trods for aldersforskellen og de åbenlyse (allerede italesatte) samfundsforskelle – gjorde et andet citat stort indtryk på mig og min nuværende livssituation:
“Jeg ser på alt dette uforanderlige bestående og det går op for mig, at jeg i virkeligheden afskyer forandringer. Det er vanskeligt at holde sammen på sig selv, når tingene omkring en skifter ansigt.”
Det er nok ikke for sjov, at alle folkeskoler og gymnasieklasser skal læse Tove Ditlevsen, og at hun har fået al den anerkendelse, som hun i den grad fortjener. Fordi, hun skriver så enormt smukt. Helt underspillet og smider ikke om sig med metaforer eller nogen former for snobbet intellektualitet. Hun prøver ikke at være noget, men er på samme tid så enormt meget. For mange mennesker. Og ekstrem modig og ærlig i sine erindringer.
Bogen får uden at blinke 5/5 blå stempler.
🌀🌀🌀🌀🌀 og det er en bog jeg helt sikkert skal læse igen. Og måske igen. Knus Fie 🌻
