Orbital – Samantha Harvey

I Orbital følger vi seks astronauter fra forskellige lande, som alle er på mission i rummet i 6 måneder. Her skal de studere jorden og lave forskellige eksperimenter og tests. Men at være i rummet tager hårdt på krop og sind. Og alle astronauter har på mange måder ofret en del for at svæve rundt oppe i intetheden🚀.

Selvom Orbital kun er på 130 sider, så er den hård at komme igennem. Det er, for at være ærlig, virkelig kedeligt 🫠. Der er intet plot og som titlen indikerer, så går det meget ring og har ingen start eller slutpunkt. Orbital foregår nemlig kun på en enkelt dag, hvor astronauterne når at flyve rundt om jorden 16 gange. På de 16 ture om jorden hører vi lidt om astronauterne og deres historier, tanker og følelser om at være i rummet. Harvey bruger enormt meget tid på at beskrive jorden og hvilke lande og kontinenter de flyver forbi, og det blev jeg desværre lidt søvnig af nogle gange. Der var heller ingen af karaktererne der gjorde noget indtryk og jeg glemte tit, hvem der var hvem. 

Der er nogle få, smukke momenter i bogen, hvor Harvey sætter ord på de konsekvenser, som mennesker har på vores klode og her fangede hun virkelig min opmærksomhed. Dog fangede historien i helhed mig ikke og jeg ender derfor på to stempler 🌀🌀. Kh Kami 🪩

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *