Jeg har snart brugt en måned på at formulere denne anmeldelse. Små sorte bogstaver er en autofiktiv roman om svigt, stemninger, misbrug, overlevelse og dét at skulle klare sig selv. Sofies liv er med fraskilte forældre inklusiv alt, hvad der rimer på tumult. Sofies far har et alkoholmisbrug. Sofies mor sover dagen væk. Sofie klarer det hele selv. Og ingen bemærker, hvad der sker i Hellerup, Hornbæk, Østerbro bag de flotte vægge i store lejligheder og med dyre biler.
Vi følger Sofie igennem uddannelse, kærester, veninder, svigt og definerende episoder, der er livsændrende og som ingen nok nogensinde kan sætte sig ind i eller forstå.
Sophie skriver enormt fantastisk, og jeg forstår hvorfor hun blev optaget på KK på DMJX. Jeg har fulgt Sophies arbejde i noget tid, da jeg vidste hvem hun var pba. samme uddannelsesinstitution. Jeg synes hun er enormt inspirerende, og jeg har svært ved at se eller forstå, hvorfor denne bog ikke er en del af pensum i gymnasiet.
Jeg kunne, og kan, næsten ikke forstå, hvordan det kan være virkeligt, at opleve noget så forfærdeligt. Hvordan er dette virkeligt. En grotesk historie, hvor jeg fik lyst til at hoppe ind i bogen, som var jeg Pyrus, og redde Sofie fra alle dem der ikke kunne finde ud af at være voksne omkring hende. Hun skriver så godt, at jeg sad med fysisk kvalme og havde lyst til at tage hånden op for øjnene for at skærme mig fra den virkelighed, Sofie oplever.
En million stempler, hvis jeg kunne. Må nøjes med fem 🌀🌀🌀🌀🌀
Kh manda 🐬
