Jo mere jeg læser af Knausgård, jo mere optaget bliver jeg af hans forfatterskab. Knausgaard er ikke bare dygtig med sine ord, hans struktur og udførelse er gennemtænkt og føles næsten perfekt – og i den forbindelse er Natskolen selvfølgelig ingen undtagelse.
Fortællingens hovedperson, Kristian Hadeland, flytter fra Norge til London for at studere fotografi og forfølge sin drøm om at blive kendt og berømt. Men, det går hurtigt op for Kristian, at jagten på drømmen har en pris. Rigdom og berømmelse koster relationer, moral… og lige i Kristians tilfælde også en hel del selvindsigt og empati.
Imens jeg læste, tænkte jeg en del over, hvordan jeg ville have det, hvis jeg mødte Kristian i virkeligheden. Selvom han udadtil er velfungerende og ambitiøs. Så er han kold, narcissistisk, usympatisk og arrogant. Faktisk et decideret ubehageligt menneske. Det løb mig nogle gange koldt ned ad ryggen og jeg var ofte uforstående overfor Kristians meget pessimistiske verdenssyn, måden han behandler andre mennesker på og hvor enestående, han selv synes han er.
Der er ingen tvivl om, at Knausgård er inspireret af Goethes fortælling om Faust. Kristian sælger sin sjæl til djævlen, men til hvilken pris? Og var det virkelig nødvendigt? Prisen for at være et røvhul er i hvert fald meget stor, og noget, som Kristian først indser, når det er for sent.
Selvom Natskolen er den fjerde bog i Morgenstjerne-serien, kan man sagtens læse den uafhængigt af de andre bøger. Temaet om det uforklarlige, som Knausgård er meget optaget af, er stadig relevant, og jeg synes, at hans referencer til kunst, personligheder og titler var virkelig spændende og gav historien mere kant og mening. Fire stempler herfra 🌀🌀🌀🌀.
Kh Kami 🪩
