Der bliver virkelig gået til stålet og provokeret. Særligt i kapitlerne “DU” og “ANDRE PRIVILEGIER” her blev jeg lidt *nå nå* et par gange. Nå nå på den måde, at jeg tænker “men jeg er jo ikke sådan eller jeg tænker aldrig sådan”….
Det er også noget, som bliver italesat i bogen. Manifestets generaliseringerne og rangordningerne af lidelser. Den hårde og retorik bliver også forklaret med fede bogstaver. En forklaring, som jeg ikke vil gengive, men som skal læses selv. Hihi.
Bechs store fokus på klassekampens manglende indtog i samfundsdebatten bliver uddybet i bogen. Det fik mig til at reflektere over mine privilegier – og min egen privilegieblindhed. Tilbage til indledningen med, at jeg kunne blive “stødt” eller sådan lidt småfornærmet. Det er IKKE det bogen vil – den oplyser mig om mine blinde vinkler og sådan bliver vi klogere som mennesker. Den vigtigste opgave er at erkende dem og lære af dem – og af hinanden. At ville forstå og tage imod fra andre livsverdener end din egen.
Kapitlet “provinsbøsser er guld” var mit y-kapitel, hvis man kan sige det? Jeg kunne lide det, fordi det var rørende og smukt skrevet. Kunne selvfølgelig ikke lide historierne og oplevelserne bag teksten. Fordi det er hjerteskærende alt det, som man skal igennem – “bare” ved at elske en af samme køn 🏳️🌈 Jeg er ikke i nærheden af at kunne sætte mig ind i de oplevelser og den angst de medfører. Men teksterne gjorde stort indtryk på mig. Ordene er stadig på nethinden og forsvinder ikke lige foreløbig. De forklarer en hel del om bogens betydning. Og vigtigheden af bogen ❤️
En bog jeg synes alle skal læse – måske ikke i et hug, men over noget tid. Fordi den sætter bestemt samfundet i et helt andet perspektiv.
Bogen får 4 ud af 5 stempler 🌀🌀🌀🌀
Kh Fie 🌻
