Monsters – Claire Dederer

Kan vi separerer kunst fra kunstneren? Det dilemma prøver Claire Dederer at navigere. 

Kan vi se på billeder af Picasso på samme måde, vel vidende at han var modbydelig mod kvinder? Kan vi lytte til Michael Jacksons musik, vel vidende at han (måske) misbrugte børn? Kan vi se Woody Allen’s og Polanski’s film, ved vidende at de begik frygtelig forbrydelser? Det er et tungt og ubehageligt emne, og man bliver som læser udfordret på ens egen moral og etik.

Måske er det muligt at vi stadig kan ‘nyde’ kunsten for det det er, men burde vi? 

Her blev jeg selv fanget i et dilemma. Kan/burde jeg stadig læse min ynglings bog ‘Lolita’? 

Det er et spørgsmål om magt og ens egen biografi. Vi må derfor undersøge og spørge os selv, hvorvidt og i hvilket omfang, vi kan adskille det smukke fra det grusomme. Ifølge Claire, er der hverken en rigtig eller forkert måde at gøre det på.

Den første halvdel undersøger disse ‘monstrous men’, men der findes selvfølgelig også ‘monstrous women’. Claire gør en fantastisk indstats i at redegøre for disse kønsforskelle og skelner mellem de former for ‘forbrydelser’ mænd og kvinder bliver stemplet for. 

Claire efterlader disse spørgsmål åbent for læseren hele vejen igennem. Der er aldrig et klart svar. Det må du selv finde. Hun undersøger også sig selv i dette dilemma, hvor langt objektivitet rækker og stiller spørgsmålstegn ved vores politiske korrekthed. Er vi for følsomme og er det for nemt at blive fornærmet?

Det var en fornøjelse at læse denne bog. Jeg kunne ikke få mig selv til at lægge den fra mig og mange af disse spørgsmål hænger stadig ved. Claire formår at præsentere dette dilemma på en fin og åben måde. Hun prøver at se det fra alle mulige vinkler, hvilket giver læseren mulighed for at danne sin egen mening. 

Jeg afsluttede bogen med blandede følelser og tanker. Dog er jeg er kommet er skridt videre hvad angår min egen mening til dette dilemma, og jeg vil stadig elske ‘Lolita’. 

Det er sjældent jeg giver fem stempler, men det fortjener Claire. 🌀🌀🌀🌀🌀Jeg kan stærkt anbefale Monsters, og jeg garanterer for en rutsjebanetur fyldt med moral, etik og politik. 
Kh Kami🪩

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *