❤️🩹
Jeg har defineret bogen som den værste og absolut bedste bog jeg nogensinde har læst. Værste på den måde, at det er den væmmeligste bog jeg har læst. Med skrækkelige scener, der med deres hjerteskærende beskrivelser har imprægneret billeder hos mig, som jeg nok aldrig får ud af hovedet igen. Billeder, som jeg helt ærligt gerne ville være foruden. Særligt én scene sidder fast hos mig – fordi netop den triggerede min største frygt – indbrud. Derfor vil jeg også sige, at hvis man har svært ved at høre om vold, voldtægt og misbrug i alle dets former er det ikke bogen til dig 💚 Men når det er sagt, så er det også den bedste bog, som jeg nogensinde har læst. Jeg knyttede et bånd til alle karaktererne, som jeg ikke har oplevet i sådan en grad før. Beskrivelserne og karaktererne skabte nemlig også den enorme indlevelse, som muliggjorde, at bogen havde en fysisk påvirkning på mig. Jeg græd, grinte og fik kvalme flere gange.
Og alt skrevet indtilvidere opsummerer egentlig meget fint den væsentligste pointe jeg tager med fra bogen; livets store modsætningsforhold. Man får alle livets smukke og grimme sider. Hvordan livet både kan blive værre og bedre. Hvordan sex er nydelse, smerte og skam. Hvordan et menneske kan være det stærkeste og sårbareste – alt på én og samme tid. Kærlighed og had til sig selv og andre mennesker. Man får et indblik i og forståelse for, hvordan en tragisk barndom rodfæster sig med dets store psykiske og fysiske konsekvenser gennem hele voksenlivet.
Et Lille Liv får uden at blinke 5/5 stempler. 🌀🌀🌀🌀🌀
Jeg skal nok lede længe efter sådan en læseoplevelse igen – eller hvad? Har du en til mig? 🥹
Ps. læste de første (tunge) 100 sider på en uge. Og de sidste 100 sider på en dag. Tør næsten godt love, at siderne begynder at vende sig selv 🐛 kh Fie 🌻
