Dear Dolly – Dolly Alderton 

I stemte på Dolly som næste anmeldelse. Og det kan jeg godt forstå. Jeg er virkelig glad for Aldertons skrivestil – hun er både sjov og enormt empatisk. Jeg fik et smil på læben og en klump i halsen flere gange. 

Bogen er nemlig en samling af (nogle) af de råd hun har givet i den ‘brevkasse’ hun har i Sunday Times. Spørgsmålene spænder bredt fra “I’m worried I love dogs more than men”🐶 *mood* til “I can’t stop stalking my ex on social media” 🫢 Den er inddelt i temaer, så der både er spørgsmål til dating, forhold, venskaber, sex, ekser og kroppen. 

Som så meget andet, så ramte de, hvor jeg kan relatere meget bedre end de spørgsmål, som jeg slet ikke kunne se mig selv i. Men jeg har sendt billeder til to af mine veninder, og lavet en masse æselører, fordi den indeholder virkelig mange fine refleksioner og tanker, som jeg vil gætte på, vil vække genklang hos de fleste – måske også bare til ens tidligere jeg 🫧 

Opbygningen med spørgsmål / svar / spørgsmål / svar ødelagde mit læseflow og det kunne blive en anelse ensformigt for mig. Derfor stempler jeg ud med tre stempler 🌀🌀🌀Men hvis du er til brevkasse formatet og til små anekdoter fra det virkelig liv, så vil jeg anbefale bogen på det højeste.
Også god til de, som bare læser en gang i mellem, fordi man ikke skal følge med og huske handling eller personer. Men bare stemple ind og ud, når tiden og lysten er til det 💌 Swipe for nogle af perlerne jeg fandt hos Dolly.

Kh Fie 🌻

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *