En fandens mand af Anders Haahr Rasmussen 

Var virkelig i tvivl om jeg skulle læse den her. Jeg fik den først anbefalet af en ven, da jeg havde læst 11%. Så blev jeg på en måde småadvaret. Til sidst opdagede jeg den i en boghylde hos en tredje ven, og fik den anbefalet (igen). 

Læst blev den og svær var den at anmelde, fordi jeg brugte nok 50% af bogen på at være irriteret. Jeg synes, at der var meget navlepilleri og oplevede en ‘hvor er det synd for mig’-energi. Men så skete der noget. Der var et vigtig kapitel i starten som jeg mener ALLE skal læse ❤️Sammen, hver for sig, i fællesskab med sin kæreste (??). Det var dejligt for mig, at få lidt glæde, måske håb, i den her læseproces.

Heldigvis var den ikke ren og skær navlepilleri. Der var flere kapitler, hvor der var inddraget forskere eller andre samfundsdebattører, og især kapitlet, hvor Emma Holten var med, synes jeg var ufatteligt godt skrevet. Vigtigt skrevet.💫💫💫💫

‘En fandens mand’ handler om at være mand. Og alt det, ‘der hører til’. At det kan være svært at navigere i, at det kan være svært at tale om følelser, at sex er noget andet end man har fået at vide.

Der er virkelig mange gode pointer i den her bog. Og jeg synes dele af den var virkelig vigtig. Jeg vil sige, jeg lærte faktisk noget endda. Fik tænkt mig om. Især i et af de første kapitler. Mener, at det hed “Kom nu”. Det vigtige kapitel i starten 💔 
På trods af det, brugte jeg meget af tiden på at være træt af et (fra min synsvinkel, selvfølgelig) unødigt brokkeri.

Bogen er nok ikke skrevet til mig, men til nogle andre, men den drejer sig om en række emner, der alligevel vedrører ‘dig og mig’. 

Jeg ender nok på 3 ud af 5 stempler 🌀🌀🌀Og alligevel, en kæmpe opfordring til at læse den <3 den var givende!! 

Kh Manda 🐟 (og tak til alle der anbefalede og frarådte, jeg blev klogere af at læse den).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *