Really Good, Actually – Monica Heisey 

Der afspillede sig en rom-com film i mit hovedet, mens jeg læste bogen. Sådan en, hvor man egentlig synes den er liiiidt dårlig, men man bliver ved med at se den, fordi hovedpersonen er godt selskab. Her er Maggie rigtig godt selskab. 

Det til trods for, at vi er sammen med hende lige efter hendes (unge & tidlige) skilsmisse. En skilsmisse, som man nok godt kan sige, hun fortryder at have taget intiativ til og en skilsmisse, der får hende til at ramme bunden. Hårdt.

Vi er med hende hele vejen til bunden. Google-søgningerne, takeaway, når man er en sløj sløj ven, vanvittige mails og forsøget på et post-skilsmisse dating liv. Det er en atypisk hjertesorgsfortælling, hvor Maggie konstant kæmper for at være helt ok med at være fraskilt. 

Jeg vil sige, at den er perfekt, hvis du leder efter noget sjovt og nemt at læse. Men vil også sige, at der er mange bedre perler end den her, som du skal læse inden du giver dig i kast 🐚. Jeg ender derfor på tre stempler 🌀🌀🌀.
Kh Fie 🌻

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *