Ahhhh wow en bog!!! Jeg er stadig helt høj og begejstret 🥹
Vi bliver kastet ind i Marias komplekse verden, hvor hun navigerer gennem et liv præget af mænd og deres dominerende tilstedeværelse. Som en ung forfatterspire balancerer Maria mellem at forsøge at finde sin egen stemme og at tilpasse sig det mandlige univers omkring hende (❤️🩹)
Romanens mænd er ikke navngivne; de er snarere arketyper, der kunne eksistere i enhver kvindes liv. Vi møder “Redaktøren”, “Feministen”, “Idealisten” og “Håbet” – figurer, der fylder Marias verden og i allerhøjeste grad definerer hendes selvopfattelse. Hun er konstant optaget af, hvordan disse mænd ser hende, og hendes egen stemme bliver ofte overskygget af deres tilstedeværelse.
Jeg synes selv, at det var enormt hårdt at læse det her og blive konfronteret så meget med mit eget tankemønster.
Bogen tager en drastisk ændring, da Maria bliver voldtaget af en mand, hun havde tillid til. Denne voldsomme begivenhed river ejerskabet over hendes egen krop væk og tvinger hende ind i en form for destruktiv spiral af selvmedicinering gennem alkohol og en konstant jagt på frigørelse fra mændenes blik.
Romanen handler om tematikker som det mandsdominerende samfunds blik, de traumatiske konsekvenser voldtægten har kroppens enormt komplekse forhold til sindet 💔
Den er barsk, alvorlig, men ikke mindst også enormt morsom. Og enormt tankevækkende.
Jeg ender på fire ud af fem stempler 🌀🌀🌀🌀Den har siddet i mig siden, og fået mig til at reflektere over samfundets strukturer og ikke mindst, og vigtigst, min egen selvstændighed (!!!!) 🔐
Kh manda 🐬


