For Feyre handler hver dag om overlevelse. Hun er tvunget til at jage, for at hun og hendes familie kan få mad på bordet. Hendes mor er død, hendes far ser den anden vej og hendes søskende tager hende for givet. En dag ændrer hendes liv sig for altid, og vi får lov at følge med på rejsen ind i Spring Court, hvor hun stifter bekendtskab med Tamlin, Lucien og mange andre magiske væsner.
Jeg har kort lige brug for at kommentere på den romantiske relation mellem Feyre og Tamlin, fordi der er dele af den, som aldrig ville være okay, hvis det foregik i vores verden mellem to mennesker. På den ene side kan jeg godt se, at kunst, musik, litteratur osv. skal kunne bestå som ren underholdning i sig selv uden nødvendigvis at blive sat i en samfundsmæssig kontekst, men på den anden side præger det, vi læser, lytter til eller ser på også vores opfattelse af verden. Nu har jeg nævnt det, og du kan gøre dine egne tanker, når du læser, for den her bog har min klare anbefaling !! ❤️🔥
Plottet er originalt, og jeg sidder for én gangs skyld efter at have læst en fantasy bog IKKE med en følelse af allerede at have læst den under en anden titel. Sarah J. Maas beskriver hele universet fuldstændig fantastisk – skal jeg være ærlig med jer, så har jeg normalt en tendens til at springe de dele over, som er meget beskrivende – fordi 🥱 – og hoppe til dialogerne. Det gjorde jeg ikke en eneste gang med denne! Og endelig en fantasy bog der rammer en lidt ældre målgruppe.
Derudover ELSKER jeg en kvindelig hovedkarakter, der rummer både en enorm styrke og sårbarhed på samme tid. Jeg synes dualiteten er det, der gør fortællingen så fin. Feyre er beskytteren, men hun har også brug for at blive beskyttet. Hun er stærk og uafhængig, men har også brug for omsorg.
Jeg ender med 5 🌀🌀🌀🌀🌀 stempler til Sarah J. Maas og hendes ACOTAR univers.
Tak, fordi I læser med ❤️
Kh S 🪐
