Jeg græd og græd og græd til slut i den her bog. Er nødt til at starte med, hvad jeg ellers slutter med normalt, og fortælle, at den her får (++++)5/5 stempler. Wow. 🌀🌀🌀🌀🌀
Åh, så hård og sørgelig og barsk. Tænk ikke på mig handler om bogens forfatter, Vilma, og hvordan det er, at være ung, og leve med en mor, der skal dø af kræft. Vilma bliver voksen og oplever alle kriser i teeangelivet, samtidig med, at hendes mor er dødelig syg af kræft ❤️🩹 Den er så hård, og barsk, og enormt smuk, den her bog. Om, hvordan livet fortsætter, når en andens slutter, og hvordan dét liv, alligevel, lever videre i os andre. Hvordan man lever sit eget liv simultant med at en andens skal slutte. Hvordan livet ikke kan stoppe i den tid, men stadig er en enorm svær størrelse, samtidig med at man kysser på fyre, får menstruation, synes ens mor er irriterende, og skal gå i skole.
Jeg slugte den. Læste sider højt for andre. Der var så smukke passager. Om ting, der sker i vores alles liv, også uden en mor, der er uhelbredelig syg med kræft. Og det er det, der gjorde den så speciel og smuk. At det er så hverdag, samtidig med, at det er så forfærdeligt trist.
On a personal note, så har jeg ikke haft grædt i snart et halvt år, og jeg havde så ondt i hjertet, halsen og lungerne i slutningen af den bog, og pludselig gav min krop bare efter, og den ene tåre trillede ned efter den anden. 💌💌💌💌
En kæmpe stor anbefaling. Smuk. Av mit hjerte <3
Kh manda 🐬
