Jeg ved ikke, om det bare er mig, men lige så snart vi rammer efterår, får jeg ALTID lyst til at læse uendelige digtsamlinger og smuk lyrik. Jeg svælger totalt i det og putter mig langt under dynen med poesien og følelserne.
Havet i munden har jeg virkelig glædet mig til at dykke ned i (pun intended), og sikke en dejlig mundfuld (pun intended igen)!
Med vand som gennemgående tema beskriver Luka, hvordan det er at finde sig til rette i en ny krop, en transcenderende krop, en krop uden bryster, en krop fyldt med medicin og en krop, som man egentlig bare gerne vil have lov at være i, uden at det er et statement i sig selv.
Digtene, der handlede om skam, var de mest rørende for mig at læse. Både den skam, der føles, men også den skam, som andre måske forventer, at man føler.
Jeg giver ‘Havet i munden’ fem stempler 🌀🌀🌀🌀🌀, og vil anbefale den til alle, der ligesom mig, gerne vil flyde lidt i smukke og rørende digte her i efterårets kolde måneder.
Kh Jul ✨
