Cosmos er flaskesamler i København. Kommet hertil på en overfyldt gummibåd i håbet om at… ja, hvem ved egentlig. Håbet om, at græsset er grønnere, at han kan forsørge sin søster og hendes barn i Afrika, måske bare håbet om, at der må være mere til livet.
Gennem whatsapp-beskeder til sin søster, pastor og tante følger vi Cosmos i det Københavnske gadeliv, hvor han både møder venner, kulturclash, fortrolige og kærlighed.
Fra side 1 elskede jeg Cosmos og hans måde at se verden på – nok nærmere København. For hold kæft hvor er det københavneragtigt af mig at tro, at kbh er verdens navle. Det blev jeg meget bevidst om, da jeg læste bogen. Cosmos’ evne til at se noget større, en mening, noget værdifuldt i selv små ting, er meget misundelsesværdig og nok en evne, man kun kan have, hvis man også har set noget grimt og ved, hvor vigtigt det er at sætte pris på de ting, andre let kan tage for givet.
Min eneste anke er, at bogen simpelthen er for kort. Jeg kunne have slugt 1000 sider med Cosmos’ smukke beskrivelser og hjerteknusende fortællinger, men på en måde er det også lidt perfekt, at vi kun får et udsnit af hans historie, så vi alle kan drømme videre sammen med – og om ham.
Jeg giver Lucia og Cosmos fem stempler 🌀🌀🌀🌀🌀 og tænker stadig ofte på Cosmos og hvordan han mon har det 💙 kh Jul ✨
