Anne-Cathrine Riebnitzsky, der af soldater bliver kaldt AC, fortæller om alles kamp mod Taleban i Afghanistan. Hun er dansk sprogofficer i russisk, og tilbragte 14 måneder i Afghanistans Helmandsprovins.
I “Kvindernes Krig” skriver hun med et enormt smukt, og skarpt sprog. Hun beskriver en ubarmhjertig virkelighed og kampen mod vold og enorm undertrykkelse. Hun fortæller om en konstant trussel fra Taleban, og især om kvindernes kamp for en bedre fremtid. En spændende fortælling om at være kvindelig soldat i Afghanistan.
Jeg blev draget af de enormt spændende projekter, AC og hendes kolleger, i samarbejde med landets indbyggere, får stablet på benene. Engelskundervisning, motionscykler, syning, slagtehuse, kvinder i shuraer, oplysning, og så meget mere 🌛
Wow, jeg synes, hun er sej. Og jeg tænker især på Gulaley, en af de kvinder AC møder i sit arbejde, som jeg synes er helt enormt modig, visionær og fantastisk. Tænker meget på, hvordan hun har det i dag ❤️🩹 Og så er bogen jo især spændende set i lyset af mediernes seneste fokus på en Afghanistan udredning.
Det er en rørende fortælling om sorg. Og tab. Og alle mistede liv er ét for meget. Jeg læste hele bogen med en klump i halsen, med fornyet energi og håb, tristhed og mod.
Så svær at give et tal. Jeg ender på 4 ud af 5 🌀🌀🌀🌀 & den har min største anbefaling. Den gav mig en større forståelse af vores deltagelse i krig, hvad der er lykkedes, mediers portrættering, & hvilke dialoger, initiativer og arbejdsgange, der også har været til stede. Fantastisk bog. Enormt spændende, og jeg villle ønske, bogen fortsatte efter sidste side.
P.s. super fedt, der er en ordliste bag på til en militær noob som jeg. Nu ved jeg da bare lidt mere. 🙂 beklager de mange screenshots, men hver en side er værd at læse ❤️🩹
Kh Manda 🐬
