I’ll give you the sun – Jandy Nelson

Vi følger tvillingerne Jude og Noah, der var uadskillelige som børn, men hvis relation splittes af en familietragedie. Hvert kapitel fortælles enten fra perspektivet af 16-årige Jude, der kæmper med følelser om identitet, selvbebrejdelse og samvittighed, eller fra 13-14-årige Noah, der er på vej ud af barndom og ser ind i temaer om seksualitet, temperament og kreative ambitioner.

Vi hopper altså i tid og hovedperson mellem kapitlerne, og befinder os skiftevis før og efter tvillingernes splittelse, hvilket fungerer enormt godt til at fastholde spænding i fortællingen. Det todelte perspektiv giver en særlig dybde, man knytter sig tættere til begge karakterer.

Jeg elskede bogen. Særligt sproget trak mig helt ind med smukke, eksplosive beskrivelser. Der er en barnlighed til stede, men med et voksenslør som gør, at den er rammende og relevant. Jeg var SÅ investeret i karaktererne og deres velbefindende og havde svært ved at lægge bogen og tankerne om den fra mig.

Hermed lander jeg selvsagt på fem stempler, og synes du skal samle bogen op, hvis du savner en medrivende læseoplevelse 🌀🌀🌀🌀🌀

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *