Det er en søndag d. 30. marts 1924. En anderledes søndag, fordi det føles som en sommerdag i juni. Det er på søndage som disse, Mothering Sunday, at husholderskerne får fri til at besøge deres mødre og familie. Men Jane Fairchild, ansat hos familien Niven, har ingen at besøge.
I stedet drager Jane afsted på sin cykel med en bog i lommen, mod herregården på den anden side af engen. Her venter hendes elsker, rigmandssønnen Paul Sheringham. Huset er tomt. De er alene. Det er deres hemmelighed.
Men om to uger skal Paul giftes. Det er blevet bestemt. Så d. 30. marts 1924 er sidste søndag, som de kan tilbringe sammen. Det er derfor ikke kun varmen, der gør det til en anderledes søndag. Stemningen, hastigheden og intimiteten er forandret. Det er en perfekt langsom søndag i marts. Lige indtil Janes liv ændrer sig for altid.
Det er sjældent, at jeg læser en hel bog på en aften. Mothering Sunday var en af dem. Selvom plottet forløber over en enkelt dag, formår Swift at fylde de 150 sider med så mange følelser, betydninger og opbygge en atmosfære, der er så opslugende, at jeg ikke kunne lægge bogen fra mig. Swift skriver helt igennem fortryllende med sans for detaljer. Jeg tror, det er en af de bøger jeg har læst, der har rørt mig mest.
Mothering Sunday handler om kærlighed, kærlighed – der kunne have blevet, tab af dem vi elsker og hvordan en enkelt dag, kan have afgørende betydning for resten af vores liv. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at den selvfølglig skal have fem stempler herfra 🌀🌀🌀🌀🌀.
Kh Kami🪩
