Katharina stiger på bus 57. Her møder hun Hans. Katharina er 19 og Hans er 34 år ældre. Det er kærlighed ved første blik… sådan da. Men Hans er gift og har barn og det er naturligvis kompliceret. Katharina er ung og naiv og de indleder et forhold. Det kan nærmest kun gå galt og det gør det. Det er historie om et dysfunktionelt forhold, som vi har har hørt mange gange før.
Kairos er samtidig også en fortælling om et DDR I forfald lige inden murens fald i 1989. Katharina og Hans er i det østlige Berlin, i en verden der er isoleret og fjern fra resten af verden, hvilket på mange måder afspejler deres eget forhold. Der er ingen vej ud eller væk. De er begge fanget i en lidenskab og kærlighed, som er så altopslugende, at det til tider ligner had og afsky. Had til dem selv og hinanden.
Jeg er meget i konflikt i forhold til, hvordan jeg skal anmelde Kairos. Det er god bog. Den starter stærkt ud og jeg havde høje forventninger, især fordi det også var en vinder af den internationale Booker Prize 2024. Men fortællingen mister lige så stille sin magi og potentiale. Der sker ikke rigtig noget, man venter forgæves på point of no return og man bliver til sidst lidt træt af det turbulente kærlighedsforhold der ingen ende har. Alligevel skriver Erpenbeck smukt og poetisk, og det gjorde at jeg ikke lagde bogen fra mig.
Jeg ender derfor på tre stempler 🌀🌀🌀. Kairos gjorde ikke det store indtryk, jeg blev hverken rørt eller kedet mig. Neutral beskriver nok bedst min læseoplevelsen.
Kh Kami🪩
