Enormt, enormt barsk bog. Ulækker bog. Og til dem, der har læst Pigedyr, så kan jeg fortælle, at den er Pigedyr-ulækker-niveau.
Fra første side sidder man med en sten i maven – og den letter ikke lige foreløbigt. Molly er 11 år gammel, da vi møder hende første gang. Hun er flyttet ind på bostedet Lygten, hvor hun møder Casper. De bliver hinandens “eneste i verden”. Romanen er bare så langt fra at være en klassisk kærlighedsfortælling. Den er langt mere foruroligende.
Molly er droppet ud af gymnasiet, og arbejder som sexarbejder for at kunne betale sit værelse. Og Casper bor i en campingvogn. De to hænger stadig sammen, og kalder sig både for søskende, kærester og hinandens. Molly vælger en aften at møde en kunde, hjemme hos ham selv – noget hun ikke plejer at gøre. Her møder hun Jógvan, hvorefter alt ændrer sig.
Bogen bærer på ingen måde præg af overforklaringer. Vi er lukket helt ind hos Molly, men alligvel ved vi slet ikke alt. Molly sulter sig selv. Hun brækker sig. Og straffer sig. Lider af en klar spiseforstyrrelse. Men den er usagt, og vi kommer heller ikke nærmere ind på den. Ligesom med al volden i fortællingen. Den er der, men bliver aldrig gået i dybden med.
Romanen er ubehagelig, den er voldelig, barsk, ensom, fyldt med kærlighed, grænser — fyldt med kvalme og kontrol.
Jeg fik det fysisk skidt i den her bog, men kunne ikke lade være med at læse videre. Der var så stor kærlighed også til stede i den roman, men det var også forfærdeligt at være en slags vidne til så hård en virkelighed i søgen efter tryghed. Fantastisk sprog.
Jeg giver den 5 ud af 5 stempler 🌀🌀🌀🌀🌀
Kh manda 🐬
