Anna og Tom bor i Berlin. De er expats, freelancere, har en nice lejlighed, tager til kunstudstillinger, er liberale, bestiller takeaway, og møder hele tiden nye mennesker. Set udefra, lever de nok manges drøm. At bo i udlandet, opleve en anden kultur, selv bestemme sine arbejdstider og ikke mindst opleve det hele med sin partner.
Men faktisk er virkeligheden er meget anderledes. Anna og Tom prøver at bilde sig ind, at de lever det fede liv. At verden ligger åben, at de kan gøre hvad de vil og at de inderst inde ikke er ensomme og deprimerede.
Perfection handler om det moderne liv. Hvor fantastisk det kan se ud på sociale medier, men hvor meningsløst det hele kan føles. Anna og Tom leder hele tiden efter noget, en følelse, en oplevelse, hinanden, ambitioner, nye drømme og lykken. Men det lykkedes aldrig helt. Det er som om, at der er noget der mangler, men de ved bare ikke hvad.
Perfection er uden plot. Det er mest detaljerede beskrivelser af Anna og Toms liv, men det fanger meget godt, hvordan vores eksistens, især med social medier, bringer enormt meget tomhed. Jeg kunne virkelig relatere til Anna og Toms liv, dog kunne de lange beskrivelser være lidt tunge, også selvom bogen kun er på lige over 100 sider. Jeg blev alligevel meget grebet og ender derfor på 4 stempler 🌀🌀🌀🌀.
Kh Kami🪩


