Hovedpersonen har været fængslet i mange år for en alvorlig og utilgivelig forbrydelse. Når man har udstået sin straf, er man i retslig forstand igen fri og en del af samfundet, men hvad gør man, hvis ikke der er noget at komme ud til? Familen har slået hånden af en, der er ingen venner eller job som venter. Det kan godt være at man juridisk forstand er fri, men er man tilgivet af omverdenen og er man i stand til at tilgive sig selv? Hovedpersonen har siddet inde så længe at hans Nokia telefon end ikke engang kan håndtere MitID. I den sidste del af afsoningen taler han med en præst, der anbefaler ham at gå Caminoen. “I har alle en rygsæk at bære på, og den er tung, men at der ikke er nogen vej udenom, du er nødt til at bære den”. Man siger om Caminoen, at den ophøjer den vandrende, at den forandre den gående for evigt, at den kan svare på livets store spørgmål. Han tager afsted og møder Henning, Ingrid og Kisser. De følges til Katedralen i Santiago de Compostela, hvor man til aftenmessen tænder et lys for en person, der har brug for det. Kan man nogensinde få et tæt og kærligt forhold til en kvinde igen? Hvilket liv bliver det herfra? Alle har brug for et lys og jeg tænder et lys for hovedpersonen🕯️.
Kim Fupz Aakeson er måske bedst kendt som manuskript- og børnebogsforfatter, og derfor er det først nu jeg falder over en af hans 12 romaner. Dialogerne er skarpe, sproget flydende og det er som om man er med, og går ved siden af personen.
Den er let og alligevel tung og den hænger ved. 🌀🌀🌀🌀
– Mads
