Omkring side 100 græd jeg første gang, og så var det som om, jeg aldrig helt stoppede igen.
Hver gang jeg åbnede bogen, var jeg decideret bange for, hvilke forfærdeligheder og rædsler der nu ville ramme mig aka hovedpersonen Jude, som simpelthen møder mere ondskab i sit liv, end nogen nogensinde burde.
På trods af al den ondskab og dårligdom Judes liv er fyldt med, er det dog også fyldt med kærlighed. Ægte kærlighed. Ikke bare romantisk kærlighed, men også venskabelig og familiær. Kærlighed man opbygger med mennesker, man selv vælger at have i sit liv, mennesker, hvis relationer man nærer og plejer og gør sig umage for. De relationer, som man ofte kan tage for givet, men som kan betyde alverden for, om man kommer helskindet gennem dagen, ugen, måneden året eller sit lille liv.
Det var en helt vildt overvældende og på en måde også grænseoverskridende oplevelse at læse denne bog, men den og Jude kommer til at bo i mig forevigt.
Fem af de helt store stempler til Judes lille liv. 🌀🌀🌀🌀🌀
Kh Jul ✨
