En morgen vågner en kvinde op og er det eneste menneske tilbage. Alle omkring hende er forsvundet og en usynlig væg har afskærmet hende fra resten af verden. Kun en ko, en hund og en kat er tilbage. Forvirret og fortvivlet forsøger hun at overleve og tilpasse sig sin nye tilværelse, uvidende om, om nogen nogensinde vil finde hende.
The Wall er en dystopisk fortælling og lidt en moderne version af Robinson Crusoe. Fortællingen strækker sig over et par år og er en slags dagbog. Hovedpersonen forklarer i detaljer, hvordan hverdagen ser ud, om de udfordringer hun møder undervejs og ikke mindst om den voksende kærlighed hun udvikler til sine dyr.
Det kunne være en virkelig spændende og god fortælling, men nøj, hvor var det bare kedeligt og langtrukkent😭.
Der sker tæt på ingenting. Hver dag er stort set det samme og jeg savnede at hovedpersonen reflekterede mere over sit liv, relationer og ikke mindst den ensomhed, hun pludselig befandt sig i. Jeg håbede og ventede hele tiden på, at noget skulle ske der ville ændre hendes liv endnu mere, at hun uventet ville møde nogen, eller at hun kiggede tilbage på sit eget liv. Men nej.
Det er længe siden, at jeg har kæmpet så meget for at læse en bog færdig. Da jeg var halvvejs, havde jeg lyst til at give op og jeg må altså indrømme, at jeg læste meget hurtigt over de sidste 50 sider😫. En tung og øv læseoplevelse, der ender på ét stempel 🌀.
Kh Kami 🪩
