Sig noget smukt af Siff Cecilie Mossin

Anmeldereksemplar | Sig noget smukt af Siff Cecilie Mossin

Ih hvor havde jeg høje forventninger, da jeg gik i gang med denne smukke bog. 

Vi følger datter Lyng og mor Eva, som bor i skoven med far Adam. En lille familie, som bærer på hemmeligheder, sorg og bristede hjerter. 

Lyng er primær hovedkarakter i størstedelen af bogen, men med supplerende kapitler, hvor Eva fortæller. Jeg føler, vi lærer Lyng rigtig godt at kende, og jeg følte enorm empati for den lille pige, men derudover var der faktisk ikke nogen karakterer i bogen, som var særlig likeable. Far Adam er en form for leder af noget, der minder om en kult eller en sekt, men der bliver desværre aldrig rigtig gået i dybden med, hvad det er og hvad det indebærer. Mor Eva virker ret egoistisk og tænker hele tiden egne behov først. Det samme gør bikarakteren Lill. Det er faktisk til tider virkelig hjerteskærende at læse om, hvor meget Lyng bliver forsømt som barn. 

Mossin er, ligesom i første roman, virkelig god til at beskrive naturen og bruge landskabet som en aktiv aktør i fortællingen. Hun skriver medrivende og smukt, men denne gang blev jeg desværre ikke lige så opslugt af karaktererne og jeg følte aldrig rigtig, at jeg heppede på eller holdt med nogen af dem. Jeg nåede simpelthen ikke at lære dem godt nok at kende. 

Jeg sidder desværre også tilbage med en masse spørgsmål, som jeg gerne ville have opklaret. Bogen kunne sagtens have været 100 sider længere, uden det ville have gjort mig noget.

Jeg vil give bogen tre stempler 🌀🌀🌀, for den er som sagt velskrevet og Mossin skriver virkelig smukt, men jeg mangler mere kendskab til karaktererne og ville gerne dykke endnu mere ned i familiedynamikkerne.

Kh Jul ✨

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *