Daughter – Claudia Dey

En fortælling om dysfunktionelle og toxic familieforhold, især mellem far og datter? SIGN ME UP.

I Daughter forsøger Mona at navigere et usædvanligt og komplekst forhold til sin meget narcissistiske far, Paul. Paul forlader Mona, hendes søster og mor for Cherry. Han begynder en ny familie, hvor Mona og hendes søster ikke er velkomne. De bliver mere eller mindre udstødt af Cherry og det har ødelæggende konsekvenser for deres forhold til Paul og papaøster, Eva. 

Men skurken i fortællingen er faktisk Paul og hans egoistiske og usympatiske tendenser i sin rolle som far. Mona søger desperat at blive valgt til, elsket, set og ikke mindst anerkendt af sin far, som i stedet udnytter hendes ubetinget kærlighed for sin egen agenda og melodramaer. 

Det er længe siden, at jeg har været så frustreret, ukomfortabel og nogle gange vred, når jeg har læst. Alligevel kunne jeg ikke lægge den fra mig. Jeg havde enormt meget medlidenhed med Mona, som samtidig med at slås med sine egne dæmoner, er fanget i Pauls løgne, gaslighting og manipulation. 

Daughter er intens og føles meget ægte. Dey skriver meget simpelt, men også skarpt og poetisk. Få ord bruges til at beskrive mange komplekse følelser og her havde jeg virkelig en oplevelse af, at jeg var til stede i fortællingen selv. Jeg var meget imponeret over strukturen i fortællingen og var virkelig vild med Deys måde at formidle på. Det var lidt en traumatisk læseoplevelse, men jeg synes virkelig at den fortjener fire stempler 🌀🌀🌀🌀. Kh Kami🪩

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *