Jeg elsker, når jeg glæder mig til at læse videre i min bog. Nå bogens karakterer indprenter sig i min bevidsthed og jeg virkelig, virkelig, forsvinder ind i deres verden. Og det skete gennem hele bogen her 🌎.
Jeg følte jeg var en beboer i Nøjsomheden med Mona, Tut, Frederik, Mømmer, Tim og resten af det vidunderlige persongalleri. Nogle klart mere loveable end andre, men alle med til at skabe et opslugende univers.
Der sker alt muligt og samtidig ikke helt vildt meget. Vi følger Mona, der arbejder i Lindas boghandel, hvor hun putter post-it med geniale boganmeldelser. Tut, som er Monas helt store moster-helt og hjertekammer, ligger på hospice med slem lungekræft. Mona møder søde Nikolaj i boghandlen. En stammende litteraturstuderende, der bor i en stor villa på den fine vej – langt væk fra Nøjsomhedens normer og Monas virkelighed.
Efter en helt forkert bestilling på den lokale bar ender Nikolaj i slagsmål med Monas (kriminelle) fætter Frederik og Mona må komme ham til undsætning. Herefter starter en sød kærlighedshistorie, som rammer så meget dybde med så fine sætninger. Om at komme fra to vidt forskellige steder, men have sådan en lyst til hinanden. Hvordan klasseforskelle kan ses i et forhold.
På forsiden står der til alle med et hjerte – og det synes jeg rammer meget plet. Der er rigtig meget kærlighed i de forskellige – ellers svære – relationer. Især søde Mona har ihverfald ramt mig lige i hjertekulen. Og Tut. Tror alle kunne bruge en Tut sit liv….
Fem stempler 🌀🌀🌀🌀🌀.
Knus Fie 🍊
