Green Dot – Madeleine Gray

Jeg har glædet mig enormt meget til at dele Green Dot, mest fordi jeg slet ikke er til rom-coms, så det var en ny og anderledes læsning for mig. Nu skulle det så endelig prøves og det er ikke for meget når jeg siger jeg var OBSESSED 😮‍💨 

Hera er en ung kvinde i tyverne, lige udklækket fra universitet og føler sig lidt fortabt. Det at skulle ud i den virkelige verden er overvældende. Tanken om at skulle arbejde 9-5 er usexet, det er svært at finde et job hun rent faktisk er passioneret omkring og imens hun får afvisning efter afvisning, brager hendes veninder derudaf med karriere og kærester. Hun ender alligevel med at sige ja til et job som moderator på et nyhedsbureau og her ville skæbnen, at hun møder Arthur. 

Arthur er middelaldrende, sjov, intelligent og interesseret i Hera. Men der er bare lige den detalje, at han også er gift. Hvad der starter som uskyldig flirt bliver hurtigt til Office Crush og inden Hera ser sig om, er hun dybt forelsket (hvem ville ikke?). Det hele er både spicy🌶️ og møg frusterende, og selvom der ikke er nogen tvivl om at Hera er lidt ✨delulu✨, så heppede jeg stadig på hende hele vejen. 

Det er en kompliceret affære, bogstavelig talt og selvom Hera godt ved, at hun er ude på dybt vand, så tager hendes intrusive thoughts alligevel over. Jeg var hele tiden splittet mellem ‘stop! han er gift og du kan ikke ændre ham’ og ‘go get him, girl!’.

NØJ, hvor var det altså spændende og underholdende. Heras rejse med forelskelsen, benægtelsen, selvværdet og det kæmpe dilemma hun står i var spot on🤌🏼. Jeg var klistret til siderne, grinte en hel del og kunne på mange måder fuldstændig relatere til Heras desperation og fortvivelse. 

Green Dot får 5 stempler 🌀🌀🌀🌀🌀 herfra.

Kh Kami🪩

En kommentar

  1. Pingback:Green dot – Madeline Gray  – FORSIDE

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *