Green dot – Madeline Gray 

“We are living on opposite continents and his schedule still dictates mine”… 


Jeg har haft den her længe – siden Kamis anmeldelse. Jeg var helt solgt. Og den er helt ligeså spændende, som Kami fik den til at lyde! Jeg havde sååå svært ved at slippe bogen, fordi jeg kunne ikke vente med at læse, hvad der skete mellem Hera, Arthur (og Kate). Fordi der er nemlig tre personer i Arthur og Kates ægteskab, Hera. Det ved Kate bare ikke. 

Hera får et (reeet kedeligt) job som moderator i et nyhedsbureau. Her møder hun Arthur, der er journalist, chef og det mest interessante ved Heras arbejdsdag. Hver eneste dag. En fredagsbar bliver til flirt, bliver til skriveri, bliver til sex, bliver til kærlighed… også spoiler jeg ikke, hvad det så mere bliver til. Fordi det er den konstante spænding gennem hele bogen. Og ens morale kompas er vel det, der bestemmer, hvad man egentlig hepper på.

Vi får det hele gennem elskerinden, Hera. Hvordan det er at date en mand, der konstant har en bagkant. Hvordan det er at elske en mand, som hver nat lægger sig til at sove ved siden af sin kone. Hvordan det er at gå og vente på, at ens kæreste skal gå fra sin kone… 

Jeg synes det, som står allerstærkeste er den spændende affære, men også hvordan en relation pludselig kan overtage ens liv. Hera glemmer sin far, sine veninder og sig selv – kun for at gå og vente på den grønne prik. En kærlig reminder om, at ingen mand/kvinde er dét værd. 

Jeg stempler ud med 5/5 stempler🌀🌀🌀🌀🌀, da jeg synes bogen er skrevet enormt sjovt og så var den konstante spænding ikke til at slippe! Læs den, hvis du vil hygge dig med en rigtig rom-com i din sommerferie.

Kh Fie 🌻

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *