En antologi redigeret af Michele Filgate
“Fifteen writers break the silence” siger den på forsiden. ** en antologi er en samling af tekster.
Jeg har læst på den her længe. Et års tid, måske. Det kan man godt. En bog om mødre. Om det usagte. Om tavshed og længslen efter at forstå – og blive forstået.
Antologien samler en række stemmer, som alle kredser om forholdet til deres mor. Det gør den på mange måder: med sorg, vrede, kærlighed, humor og sårbarhed. Nogle af forfatterne er langt fra deres mødre, andre er tæt forbundne. Fælles er dog, at relationen er kompleks og fyldt med nuancer, ligesom mange mor-barn-forhold er.
Jeg var især rørt af Michele Filgates eget bidrag, og af stykket hvor Leslie Jamison prøver at få øje på, hvem hendes mor var, før hun blev mor. Det kapitel tænkte jeg meget over. For hvor godt kender vi egentlig dem, der har givet os liv? Og hvorfor er det så svært at spørge? ❤️🩹
Det er ikke en bog, man læser hurtigt. Jeg læste ét essay ad gangen. Lod dem lande. Nogle gik jeg tilbage til.
Den minder os om, at tavshed ikke altid beskytter. Og at det kan være en lettelse, at sige det svære højt.
Jeg lander på 4 ud af 5 stempler og en varm anbefaling 🌀🌀🌀🌀
Kh manda 🐬
