Bogen er bygget op som en slags dagbog med datoer og årstal for ligesom at sætte scenen. Det fungerer egentlig ok, men jeg havde foretrukket, hvis den havde været kronologisk opbygget, da det blev lidt svært at navigere i at springe frem og tilbage i tid hele tiden. Jeg var dog især vild med kapitlerne om Diez’ ungdomsår, hvor hun både beskriver sin kamp med spiseforstyrrelse og det med konstant at prøve at passe ind i de fællesskaber hun drømmer så meget om. Hun beskriver også i brudstykker et turbulent og usundt forhold til sin far, som nok lægger til bund for mange usunde relationer hun ellers danner med mænd efterfølgende. Hun higer konstant efter anerkendelse.
Kapitlerne om hendes brud med Adam gjorde også indtryk. Det er nemt at relatere til, at man er så forelsket i et andet menneske, at man er villig til at give afkald på sig selv bare for at beholde personen i sit liv. Og Diez skriver og beskriver det godt. Jeg synes i bund og grund, at bogen er velskrevet, dog til tider til den lige lovligt teatralske og ukonkrete side, men hun er en god skribent.
Hun er enormt opmærksom på at nævne de “rigtige” personer, den “rigtige” kultur, og den “rigtige” kunst, hvilket bliver lidt selvsmagende, men det stemmer godt overens med hendes higen efter at passe ind i kultureliten og de “rigtige” kredse allerede fra en ung alder.
Bogens eksistensberettigelse må jo siges at være plagiatsagen og den behandles på rundt regnet ni sider. Det, synes jeg, er for let sluppet. Jeg fornemmer ikke, at Diez har reflekteret særlig meget over, hvorfor hun gjorde, som hun gjorde, og hun virker ikke særlig ked af det over at have stjålet og løjet, mere ked af at være blevet opdaget og ked af de konsekvenser, det har haft for hende.
Som sagt synes jeg egentlig, at bogen er velskreven og den giver mig nuancer til Diez som person, som jeg ikke har haft med, når jeg har dømt hende uden overhovedet at kende hende. Bogen fortjener tre stempler 🌀🌀🌀, men dens opbygning, præmis og formål er lidt i øst og vest. Hvis Diez havde taget lidt mere tid med selvransagelse, så kunne bogen have haft en anden, mere troværdig, tyngde, men hele projektet virker desværre ret forhastet. Kh Jul ✨
