My Brilliant Friend – Elena Ferrante 

Napoliromanerne har længe stået på min to-read 🤓 mest fordi, at den gode Manda altid taler så pænt om dem. Og jeg blev bestemt ikke skuffet. Tværtimod. Så har jeg virkelig fået mange gode snakke med venner og fremmede om den her ikoniske bog. (Bl.a.. en amerikaner i et boblebad haha) 🌻

Noget sker, så Elena (Lenú) beslutter sig for at skrive sin og venindes Lina (Lila) historie ned. Det er den, vi hører om i resten af bogen. Vi følger dem fra barnsben, hvor de vokser op i brutale, fattige og voldelige Napoli. Jeg blev betaget af omgivelserne, familiehistorierne, samfundets hierarki. Men mest af alt, af Lila og Lenús venskab. 

De er hinandens bedstevenner, værste fjender, beskyttere, konkurrenter. Alting bliver sammenlignet. Man har ikke noget i sig selv – kun i forhold til den anden. De konkurrerer særligt i skolen – om at være den bedste. Så bliver de teenagere – om at være den smukkeste. 

Det er enormt toxic og virkelig spændende, hvordan Ferrante fremstiller den kvindelige dynamik, som jeg i den grad kunne genkende fra mig selv. Især da man var ung, hvor meget man tænkte på, hvad ens veninder havde og gjorde – istedet for blot at tænke på sig selv. Men samtidig er det også virkelig sødt, fordi de to virkelig er hinandens livsvidner – det er de to mod Napolis hårde vilkår. 

Sproget var en anelse svært at forstå, hvis jeg kunne gøre det om, havde jeg læst den på dansk. Derudover er der VIRKELIG mange karakterer/familier med. Der skulle man lige koncentrere sig, men der er heldigvis et persongalleri i starten, så kan man slå personerne op der. 

Jeg stempler ud med fire af af blå 🌀🌀🌀🌀 og giver My Brilliant Friend min varmeste anbefaling. Kan ikke vente med at læse videre om deres voksenliv 😌

Knus Fie 🌻